Projektet

Projektet

Der er mange ting at tage i betragtning og udføre inden man starter på selve projektet. Her vil vi fortælle lidt om hvorledes vi greb sagen an.

Allerførst skulle det areal som leverer vand til regnbedet (hos os er det tagflader) opmåles. Derefter skulle størrelsen på bedet beregnes - det gøres nemt med dette Excel-ark: Beregning af LAR-anlæg

Så skulle vi til at se på placeringen af bedet.  Som vist på billedet her til højre, anvendte vi en haveslange - den er let at forme.

Ved placeringen skal der også tages hensyn til lokale regler for afstand til bygninger og skel.

I vores kommune - Odder - skulle vi desunden indhente en nedsivningstilladelse - og ansøgningen herom skulle være bilagt en nedsivningsprøve fra det sted hvor bedet skulle placeres. Først nu skulle spaden i jorden!


Afkobling af tagnedløb fra det offentlige kloaknet

Her skal man have hjælp fra en autoriseret kloakmester

Vi havde kontakt til en god kloakmester, som fortalte om hvad der er vigtigt - nemlig at afkoblingen sker der hvor rørene fra tagnedløbet munder ud i det offentlige kloaknet. En anden kloakmester havde fortalt, at man blot skullle fylde selve tagbrønden med sand - hvilket selvfølgelig er en dårlig idé, da der så bliver et længere rørstykke - fra tagbrønd og til det offentlige kloaknet - som vil være et kærkomment opholdssted for rotter. Selve gravearbejdet klarede vi selv og dokumenterede afkoblingen, så kloakmester kunne udfylde de nødvendige dokumenter og anmelde til kommunen.

Det aflange regnvandsbed i prydhaven

Modtager vand fra halvdelen af hovedhusets østside samt fra hele vestsiden

Omfanget af dette bed blev markeret med en vandslange som vist på billedet øverst på denne side. Da placeringen var "forhandlet" endeligt på plads, var det blot at fatte greb, skovl og spade og så komme i gang - 60 cm dyb - det giver mange gange fyldt trillebør! Der hvor udløbet fra tagrenderne kommer er der en del dybere og her er der også fyldt op med store marksten i bunden. De store sten skjuler tilløbet. Så blev der lagt ca. 20 cm. groft sand og i midten af bedet ligger der et lag søsten (vi fik dem leveret i en storsæk - jeg tror der var 1,8 ton) og langs kanterne ligger der et lag sandblandet muld. Nu var der så klar til planter.

Regnvandsbedet i krydderurtehaven

Modtager vand fra halvdelen af hovedhusets østside samt fra udhuset

Dette bed skulle "selvfølgelig" placeres netop der, hvor alle krydderurterne var palceret, så først måtte de graves op og stilles i depot. Så gravede jeg et ca. 1½ m dybt hul ca. 1½ - 2 m2 i bunden og med en lav stensætning rundt i kanten og med skrånende sider op til jordniveau. Bund og trappe blev belagt med gamle slidte brosten. De skrå sider blev beplantet med skovjordbær. Endelig blev hele den del, hvor krydderurterne skal gro kantet med 2½ cm tykke Thuja-planker og der blev lavet rumdelere, så hver art har sit eget rum. I gangarealerne er der strøet et tykt lag flis.

En vandslange er et nyttigt "redskab" når man vil designe et regnbed som ikke nødvendigvis skal overholde en bestemt geometrisk for men en mere kunstnerisk form.

Krydderurtehaven med selve regnvandsbedet nærmest. Der er et tykt lag flis på gangarealerne og plankerne der er brugt er 25 mm Thuja og med pæle af 50x50 mm eg i alle hjørne og samlinger.